Invester i fremtiden
Møns Klint som international turistattraktion og den kommende faste Femernforbindelse, er Møns Feriepark et attraktivt feriemål for såvel danske som udenlandske gæster.
Invester i fremtiden
Møns Klint som international turistattraktion og den kommende faste Femernforbindelse, er Møns Feriepark et attraktivt feriemål for såvel danske som udenlandske gæster.
Attraktivt feriemål
En enestående natur i området omkring Møns Klint tiltrækker hvert år tusindvis af turister fra hele verden. Her er det især den sjældne rigdom af dyre-og plantearter og det unikt varierede landskab på både Møn og de omkringliggende øer, Bogø, Farø og Nyord, som gør stedet et attraktivt feriemål for såvel danske som udenlandske feriegæster.
Selv i disse Corona-tider, hvor især mange danske turister i år har valgt at blive hjemme, er der stor efterspørgsel efter mulige steder for overnatning på Møn – og danskernes lyst til at udforske fædrelandet bliver sikkert ikke mindre i de kommende år, med udsigt til de større risici ved at rejse.

Stort potentiale i turismen på Møn
Stort potentiale i turismen på Møn
I hele Danmark blev det i 2019 samlet til 56 mio. registrerede overnatninger, og det er særligt de udenlandske turisters overnatninger, der er steget.
Med godt 28,9 mio. udenlandske overnatninger blev der i 2019 registreret det højeste antal udenlandske overnatninger siden 1995 – med en omsætning på 128 mia. kr. og 161.000 job.
Med en vækst i antallet af overnatninger de seneste 2 år på henholdsvis 8,5% og 10,9% klarer Vordingborg Kommune sig sammen med Stevns marginalt bedre end landsgennemsnittet, hvor stigningen har været på 7,1%.
I Vordingborg Kommune var der i 2019 en stigning fra 384.158 overnatninger til 399.844 overnatninger i 2019 (8,5 %). Tallene vil uden tvivl stige yderligere, med den kommende faste Femernforbindelse.

Vækst i bæredygtig turisme
Den nye regering med erhvervsminister Simon Kollerup i spidsen for turismesektoren er i gang med en stor omlægning af Danmark, som skal være meget mere grøn. Med bred opbakning fra hele Folketinget har vi således fået verdens mest ambitiøse klimalov, der har som mål at reducere CO2-udledningen med 70% i 2030.
Ambitionen følges op på turismeområdet, hvor erhvervsminister Simon Kollerup bl.a. har udtalt:
Danmark skal have en ambitiøs, national strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme. Vi skal ramme en balance, hvor turismens positive effekter for væksten og beskæftigelsen går hånd i hånd med udviklingen af grønne og klimavenlige tilbud til turisterne. Regeringens ambition er, at Danmark skal være en af verdens mest bæredygtige turistdestinationer.
Turismen bidrager til, at vi rent økonomisk har noget at leve af i Danmark, men også til meget af det, der giver os livskvalitet. Men vi skal ikke lukke øjnene for, at turismen også kan have negative konsekvenser for bl.a. miljø, natur og borgernes hverdag. Det er derfor, vi skal have en national strategi, der både har fokus på, hvordan vi kan have fortsat vækst i dansk turisme og på, hvordan turismen bliver bæredygtig.
Erhvervsminister Simon Kollerup
Læs mere på Erhvervsministeriets hjemmeside
Økonomiske fordele ved at DGNB-certificere
En DGNB-forretningsmodel er ikke eksakt, men afhænger af byggeriets type, af byområdets placering og omfang, og naturligvis af projekternes karakter og dem, der er involveret i udviklingen. Dog giver internationale undersøgelser et fingerpeg om, at de økonomiske gevinster, ved eksempelvis bæredygtigt eller grønt byggeri, typisk overstiger udgifterne – og at udgifterne ikke nødvendigvis er større end udviklingen af konventionelt byggeri.
Gevinsterne vil typisk vise sig som færre udgifter til energi, drift og vedligehold, men også højere lejeindtægter og salgsværdier og beviseligt højere produktivitet blandt medarbejdere som resultat af bedre indeklima og større robusthed .
Samme undersøgelser viser, at der i byggebranchen hersker en opfattelse af, at udgifterne til grønt byggeri er højere, end de i virkeligheden er. I DGNB belønnes de projekter, der er økonomisk bæredygtige på både kort og lang sigt, og til at vurdere dette bruges bl.a. LCC-værktøjet – et værktøj til analyse af levetidsomkostninger.
Et attraktivt byggeri eller område sikrer hurtigere salg og bedre priser, fordi bæredygtigheden øger værdien af byggeriet eller byområdet på både kort og lang sigt. Samtidig er den værdi, der skabes i fx et byggeri gennem dets levetid, typisk mange gange større end selve anlægsbudgettet.
Læs mere her